Kontigent og anden betaling

Kontingent

Prisen for at gå til spejder er pr. 01.01.2026: 500 kr pr ½ år. Kontingentet opkræves hvert ½ år, og prisen er den samme uanset hvilken enhed du hører til.
Kontingentet dækker materialer, leje af lokaler, mærker til uniformen mm.

Som medlem er du / dit barn dækket af KFUM-Spejdernes ulykkesforsikring, når du er til spejder.

Hvis dit barn gerne vil være spejder, men er pengene små, har du mulighed for at søge om at få en friplads. Dette kan du læse mere om her:
www.spejdernet.dk/friplads

Kontingentet dækker aktiviteter i enhederne og revurderes hvert år ved generalforsamlingen i februar.

Anden betaling

Herudover opkræves der betaling for ture og sommerlejre.
Betalinger for weekendture bliver opkrævet kontant til spejdermøderne med en tilmelding til det enkelte arrangement, og til sommerlejr via gruppens konto.

Spørgsmål om medlemsskab og kontingent, kan stilles til kristajensen@live.dk

Mødetider og afbud

Alle enheder har faste mødetider som beskrevet under de enkelte enheder.

Det er vigtigt at man møder til tiden, så møderne kan gå i gang med det samme. På den måde får børnene mest ud af tiden og lederne skal ikke ‘jappe’ programmet igennem.

Det er ligeledes vigtigt, at man husker at melde afbud hvis man ikke kan komme til spejdermødet. Det gøres til enhedslederen i god tid inden mødet. Det kunne jo være at det netop var dig, som lederen ville have brugt til en leg eller en instruktion og det skal lederne også kunne nå at planlægge sig ud af.

Alle enheder har en lukket facebookgruppe, som vi opfordrer spejdere og forældre til at være medlem af, da de fleste informationer bliver delt her – heriblandt også afbud.

Uniform og mærker

Om uniformen

Når vi går i vores spejderuniform, er det blandt andet for at symbolisere, at vi er en del af et større fællesskab, der bærer en uniform magen til vores egen. Ved KFUM-Spejderne består uniformen af den grønne skjorte og det røde tørklæde, og vi har den på, når vi er til det ugentlige møde i spejderhytten, på ture, til arrangementer uden for spejderhytten samt til andagter og gudstjenester.

Vores uniform fås i fire udgaver: En børnemodel, en figursyet kvindemodel, en figursyet herremodel og en unisex-model til voksne, der er helt lige i snittet. Alle modellerne består af en uniformsskjorte og en fleece. Fleecen kan lynes på, når det er koldt, og af igen når solen skinner.

Der også to officielle uniformstørklæder: Et klassisk, rødt, trekantet tørklæde med grafik fra vores logo, som kommer i to størrelser. Udover det, er der et stort, vævet, rødt tørklæde med kvaster. Begge tørklæder er til både drenge og piger i alle aldre.

Brejning Gruppe

I Brejning Gruppe bærer vi et tørklæde, der er sort, hvidt og rødt – farver, der bygger videre på det klassiske KFUM-spejdertørklæde, men som samtidig gør vores gruppe let genkendelig.

Farverne symboliserer:

  • Sort – styrke og fællesskab.
  • Hvid – åbenhed og ærlighed.
  • Rød – engagement, livsglæde og forankringen i KFUM-spejdertraditionen.

Tørklædet er dermed både et synligt tegn på fællesskab og en påmindelse om de værdier, vi står for som spejdere: ansvar, hjælpsomhed og samarbejde.

Mere end et stykke stof

Tørklædet er ikke kun et symbol – det har også praktisk værdi.
Det kan bruges som halstørklæde, førstehjælpsbandage eller signalflag, og mange spejdere lærer tidligt at bruge det som et redskab i naturen og på lejre.

En særlig begivenhed

Når nye spejdere – særligt bævere og ulve – får deres første tørklæde, markerer det en vigtig milepæl: optagelsen i fællesskabet. Det er en dag fyldt med stolthed og forventning, hvor barnet for første gang bliver en synlig del af gruppen.

At folde og binde tørklædet

At bruge tørklædet korrekt er en del af det at være spejder.
Børnene lærer at:

  • Folde og rulle tørklædet, så det sidder pænt og komfortabelt.
  • Binde det med en venskabsknob – et symbol på sammenhold og loyalitet.
  • Bruge en tørklædering, som især de yngste ofte starter med.

Disse små ritualer lærer børnene ansvar og selvstændighed gennem praksis.

Et globalt symbol – med lokal betydning

Selvom vores tørklæde er unikt for Brejning Gruppe, forbinder det os med spejdere i hele verden. På internationale lejre bytter mange spejdere tørklæder som minde om møder og venskaber – og vores karakteristiske farver bliver ofte bemærket og husket.

Forældre: Det betyder noget

Som forælder kan du støtte op om dit barns spejderliv ved at:

  • Hjælpe barnet med at huske sit tørklæde til møder og ture.
  • Spørge ind til, hvad farverne betyder for dem.
  • Øve sammen med barnet at binde venskabsknob – en lille handling, der styrker både færdighed og forståelse.

Alt til uniformen kan købes hos Eventyrsport. Husk at du som medlem af KFUM-Spejderne kan få 10% rabat. Brug koden “Spejder10” på hjemmesiden, eller fortæl i butikken, hvilken gruppe, du er medlem af.

Besøg butikken her 

KFUM-Spejderne har redesignet alle basismærker til uniformen. Det gælder alt fra gruppenavn og enhedsmærker til kursusmærker. 
Derfor behøver du ikke flytte nogle af dine gamle mærker over på din nye uniform, når du får den. For der kommer en masse nye mærker. 

I denne uniformsvejledning kan du blandt andet se, hvor du kan placere mærkerne på din nye uniform. Der er også vejledning til, hvordan du officielt kan bære din uniform. Vejledningen kan du se her.

Download vejledningen her

Uniformvejledning
Foto: Frederik Dahl Kehlet
Foto: Kenny Hansen

Adresser

Menu